icon-menu
Menu
icon-user.png
Overskrift:

Ni projekter i finalen til Unge Forskere

Billede:
UF18 Semifinale B
Dato:
23-03-2018
Kort tekst:
I denne uge blev semifinalerne i den naturvidenskabelige konkurrence, Unge Forskere, afholdt. Hele ni projekter fra BK gik gennem nåleøjet og er kvalificeret til finalen.
Tekst:

Af Anders Thorsen. Billeder af Estrid Hein og Unge Forskere


Der var spænding i luften, da den regionale semifinale i Unge Forskere blev afholdt i Planetariet i denne uge. "Hele 12 af de 20 semifinalepladser var besat af projekter fra BK," fortæller lærer, Claus Rintza, der var med eleverne til semifinalen. Af de 12 deltagende projekter gik ni videre til finalen, der afholdes i Forum d. 22/4 - 24/4.


Unge Forskere er den største naturvidenskabelige konkurrence for elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark. Udover æren kæmpes der også om præmier for over 300.000 kroner, ligesom elever fra BK tidligere har kvalificeret sig til konkurrencer i USA og Kina via flotte resultater i Unge Forskere.


Konkurrencen er delt op i Unge Forskere Junior, som er for grundskoleelever og Unge Forskere Senior, hvor elever fra landets ungdomsuddannelser kæmper om at udvikle de fedeste idéer. BK er i finalen i begge konkurrencer - fem i juniorkategorien og fire i seniorkategorien. De yngste elever kan også være med i konkurrence Min Vildeste Idé. Se hele listen over finaledeltagerne her.


Gode idéer og hårdt arbejde

"Det kræver, at man er innovativ og har en god naturvidenskabelig tilgang, hvis man skal nå langt i Unge Forskere," fortæller Claus Rintza og tilføjer, at det ikke er nok at kunne nørde igennem. "Man er også nødt til at kunne formidle sin viden mundtligt til juryen og skriftligt i en rapport for at klare sig godt i konkurrencen."


Op til konkurrencen har eleverne arbejdet på deres projekter i månedsvis. Det er til tider et hårdt slid, som forhåbentligt giver afkast nu, hvor finalepladsen er sikret for så mange af dem. Arbejdet stopper ikke her. Nu gælder det den sidste afpudsning af forsøg og præsentationer, inden det går løs til finalen i Forum d. 22/4 - 24/4. Her er der mulighed for at tage familien under armen og ved selvsyn se projekterne fra BK og fra skoler fra hele landet.



Galleri:

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.