icon-menu
Menu
icon-user.png
Navn:

BIOTEKNOLOGI A, MATEMATIK A, Fysik B (+ filosofi og valgfag 225 timer)

Beskrivelse:

Biotek studieretningen til dig der brænder for:

  •  At forstå livets funktioner og processer
  •  At være videnskabelig kreativ
  •  En verden, hvor store opdagelser gøres
  •  Kombinere naturvidenskabelig viden til en dybere tvær-faglig indsigt

 

Bioteknologi A Matematik A Fysik B 


 

Valgfag

Hver grøn blok repræsenterer 75 timer

Fra 0 til C kræver 75 timer

Fra C til B kræver 125 timer

Fra B til A kræver 125 timer 


 

biotek valgfag
 

Bioteknologi:

Bioteknologi spiller en afgørende rolle indenfor den nyeste teknologiske udvikling. Ved hjælp af genteknologi kan man i dag fremstille proteiner af stor betydning – f.eks. insulin, som man bruger i behandlingen af sukkersyge. Man kan klone dyr, som er genetisk identiske og man kan endda sørge for, at de har nogle bestemte gener. Ved hjælp af stamceller kan man sandsynligvis i fremtiden helbrede mange forskellige alvorlige sygdomme og nanoteknologi vil også kunne give mange nye muligheder. Alle disse nye teknikker rejser nogle etiske spørgsmål, som det er vigtigt at tage stilling til.

Bioteknologi er et helt nyt fag i gymnasiet og samtidig med at det er et A niveau fag, så svarer det til kemi B og biologi B.

På studieretningen vil du gennem emnelæsning, tværfaglige projekter og eksperimentelt arbejde (på skolen og udenfor skolen) få et solidt fagligt grundlag til at fortsætte på naturvidenskabelige uddannelser. Du vil også få et solidt grundlag for at deltage i den teknologiske debat.

På studieretningen vil fagene matematik, fysik og bioteknologi inspirere og støtte hinanden, men også resten af fagrækken vil spille aktivt med.


 

Mulige tværfaglige forløb og ekskursioner i studieretningen:

Fra radioaktiv kilde til medicinsk behandling

- et tværfagligt forløb om kræft mellem bioteknologi og fysik

I Danmark er kræft den hyppigste årsag til dødsfald i den del af befolkningen der er under 65. Hver tredje dansker vil i løbet af livet få en eller anden form for kræft. I dette forløb vil vi fokusere på radioaktiv stråling som årsag til kræft og hvordan kræft kan behandles ved bestråling. I fysik vil vi fokusere på hvad radioaktiv stråling er, hvilke former for radioaktive partikler det findes, hvilke energier de har og hvad deres henfalds-tider er. I bioteknologi vil fokus være på effekten af radioaktiv stråling på DNA, dannelse af kræftceller grundet ophobning af DNA mutationer, arvelighed af kræft og spredning af kræftceller i kroppen og viden om forskellige typer kræft, symptomer og helbredelse. Endelig vil den terapeutiske brug af strålebehandling blive gennemgået i et samspil mellem de to fag, da effektiv strålebehandling kræver viden om cellers delingsmønstre samt dosering, en viden der kun kan opnås ved kombineret undervisning i de to fag.


 

Enzymer og matematisk modellering

- et tværfagligt forløb mellem bioteknologi og matematik

Enzymer er proteiner, der katalyserer stort set alle kemiske processer i vores krop. Derudover bruges enzymer i dag i vid udstrækning industrielt og i landbruget, hvor der bruges store summer på at finde og designe nye enzymer. I dette tværfaglige forløb mellem bioteknologi og matematik vil fokus være på, hvor hurtigt enzymer katalyserer forskellige processer. I matematik vil vi udlede sammenhængen mellem reaktionshastigheden og substrat koncentration, Michaelis Menton ligningen og effekten af enzym koncentrationen på reaktions hastighederne. I bioteknologi vil vi fokusere på opbygningen af forskellige enzymer, hvordan deres aktive sted binder til substratet, og de kemiske interaktioner der foregår. Samtidig vil vi udføre forsøg hvor vi tester vores matematiske modeller på rigtige enzymer.


 

Stamceller, kloning og etik

- et tværfagligt forløb mellem bioteknologi og dansk

Stamceller er uddifferentierede celler, der kan programmeres til at udvikle sig til alle slags væv i kroppen og som er et af de hotteste forskningsemner inden for bioteknologien. Stamceller kan isoleres fra befrugtede æg og der er derfor et stort etisk aspekt i, hvorvidt det er forsvarligt at bruge celler, der i yderste konsekvens kan udvikle sig til et nyt menneske. Kloning er ligesom stamceller en metode, der rummer mange muligheder for at helbrede sygt væv, men er også en metode der giver mulighed for at skabe identiske kopier af andre mennesker. I dette forløb vil vi fokusere på hvilke muligheder der er i brugen af stamceller og kloning, men også hvilke etiske spørgsmål brugen af disse metoder rejser.


 

I bioteknologi vil fokus være på forskellige typer af stamceller (omnipotente og pluripotente celler, embryonale stamceller såvel som stamceller fra navlestrengsblod og fedtvæv), på tidlig fosterudvikling og på de forskellige anvendelsesmuligheder, der allerede findes i dag og på de potentielle muligheder som stamcelle - teknikkerne rummer. Vi vil også gennemgå reproduktiv og terapeutisk kloning, hvordan de forskellige klonings metoder har været anvendt og hvilke anvendelses muligheder der forskes i. I dansk vil vi gennemgå hvad begrebet etik dækker over, hvilke etiske overvejelser brugen af stamceller og kloning giver med udgangspunkt i Etisk Råds holdninger til disse spørgsmål, og diskutere den enkelte elevs holdning til disse spørgsmål.


 

Gensplejsning i fødevare produktion – en nødvendighed eller farlig udvikling?

- et tværfagligt forløb mellem bioteknologi og samfundsfag.

Gensplejsede landbrugsafgrøder - såkaldte GMO afgrøder - bruges i stigende grad indenfor global fødevare produktion. I en verden med stigende befolkningstal og global opvarmning kan det blive problematisk at producere nok fødevarer til at brødføde hele jordens befolkning i fremtiden. I dette forløb vil vi fokusere på de muligheder og ulemper der er ved at gensplejse afgrøder og på de samfundsmæssige holdninger der er til brug af gensplejsning.

I bioteknologi vil vi gennemgå principperne i gensplejsning, brugen af vira infektioner og partikelkanoner til overførelse af ønskede gener i planter og med eksempler på gensplejsede planter illustrere de meget forskellige anvendelses-muligheder der er for gensplejsede planter, men også de risici der er for spredning af uønskede egenskaber til vilde planter eller økologisk dyrkede afgrøder.

I samfundsfag vil vi diskutere hvordan den offentlig debat om GMO afgrøder er i Danmark, hvilke aktører der er aktive i debatten og i hvor høj grad den offentlige holdning til GMO afgrøder påvirkes af disse aktører. Med viden fra bioteknologi delen vil vi ydermere diskutere i hvor høj grad den offentlige holdning er baseret på faktuel viden eller på aktør skabte myter.


 


        

Studieretningen giver adgang til følgende uddannelser:
 

Klik her for adgangskortet

      

Fagplaner kan læses her:

https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/stx-laereplaner-2017
 

PDF:
Obligatoriske fag:
Valgfag:

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.