icon-menu
Menu
icon-user.png
Navn:

MATEMATIK A, FYSIK B, KEMI B (+ filosofi og valgfag 300 timer)

Beskrivelse:

Hvis du går og undrer dig over

  • hvordan man kan efterligne Big Bang?
  • hvorfor drejer Jorden rundt om sig selv?
  • hvordan en bil kan køre på brint?
  • hvordan man kunne kryptere meddelelser under 2. Verdenskrig?
  • hvorfor regnvand er sur?
  • hvordan naturvidenskaben påvirker, den verden vi lever i?

så er denne studieretning måske noget for dig.


 

MatematikA FysikB KemiB


 Valgfag
 

Hver grøn blok repræsenterer 75 timer

0 til C kræver 75 timer

C til B kræver 125 timer

B til A kræver 125 timer

samf 3
  

Mulige forløb og ekskursioner i studieretningen: 

Robotteknologi- et tværfagligt forløb mellem matematik, fysik og sprogfagene

Synes du science fiction er spændende? Kan du lide at ’lege’ med lego? Tænker du på, hvor der bruges robotter i samfundet? Har du overvejet de etiske aspekter i robotteknologi?
Dette er nogle af disse spørgsmål vi beskæftiger os med i dette projekt.
Her får du mulighed for at bygge og programmere din egen robot, så den kan udføre forskellige opgaver. Vi læser sciencefictionromaner og -noveller og tager på ekskursion til f.eks. DTU, hvor de har deres eget robotværksted.

Jordskælv og tsunami - et tværfagligt forløb mellem fysik, naturgeografi og dansk


Den 26. december 2004 indtraf katastrofen: En tsunami ramte Sumatras kyst og næsten 300.000 mennesker blev dræbt.
Hvad udløste katastrofen? Hvad er den fysiske og geologiske forklaring? Hvordan blev katastrofen dækket i medierne?
Det er nogle af de spørgsmål, vi arbejder med i dette forløb.
I løbet af projektet vil der være en ekskursion til GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) og Geologisk Museum.

Manhatten projektet -et tværfagligt forløb mellem fysik og historie

Under anden verdenskrig blev der brugt mange ressourcer på, at lave en atombombe. Den blev opfundet af de allierede gennem flere års hemmelig forskning og fik afgørende

betydning for anden verdenskrig. I dette forløb arbejdes der med kerneenergi og Einsteins berømte formel mellem energi og masse E=mc2
Hvordan er en atombombe opbygget? Hvordan kunne man holde forskningen hemmelig? Det får du forhåbentlig svar på i dette forløb.

Klima, statistik metode og modeller -et tværfagligt forløb mellem matematik, fysik og samfundsfag

Drivhuseffekt, globalopvarmning og bæredygtig udvikling. Gennem de sidste 100 år er jordens overfladetemperatur steget med o,74 grader. De fleste er enige om, at det skyldes afbrænding af fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas, som forårsager drivhusgasser i atmosfæren fx CO2 . Der arbejdes samfundsøkonomisk og videnskabeligt med hvordan man kan få en bæredygtig udvikling med vindmøller og solenergi, hvor der efterlades en planet med nok resurser til kommende generationer.

Lysende ringe i naturen: Regnbue, halo og Einsteinring -et tværfagligt forløb mellem matematik og fysik

Lys og bølger perspektiveres i dette forløb. Hvordan kan man afbøje lys så der optræder lysende ringe i naturen. 1. ordens regnbuen eller primærregnbuen er en del af en cirkel og skyldes lysets refleksion inde i vanddråber. 2. ordens regnbuen eller sekundærregnbuen er en del af en cirkel og skyldes lysets dobbelte refleksion inde i vanddråber. Der optræder lysende ringe i de flotteste farver.

Halofænomenet skyldes eksistensen af sekskantede iskrystaller i atmosfæren og danner grundlag for en lysende ring omkring solen eller månen. En Einsteinring er også en lysende ring, men her er det tyngdekraften der anvendes som linse. 


 

Studieretningen giver adgang til følgende uddannelser:


 

Klik her for adgangskortet 


 

Fagplaner kan læses her

PDF:
Obligatoriske fag:
Valgfag:

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.