icon-menu
Menu
icon-user.png

Trivsel og fastholdelse

Når de nye elever møder den første dag på BK, vil de blive modtaget af deres "tanter" og "onkler", som er 2.g elever på BK. De vil gøre en særlig indsats for at byde de nye velkommen.


 

De første dage på BK får de nye 1.g elever en makker i klassen. Makkerparrene er forpligtet på at hjælpe hinanden og følge op ved fravær.


 

Vi har i starten en del sociale aktiviteter som OL-dag, hvor vi alle mødes i Aldershvileparken og dyster i diverse discipliner på tværs af klasserne. Formålet er, at eleverne lærer hinanden at kende på tværs af klasser og årgange. Derudover arrangeres der en 1.g middag, hvorefter eleverne deltager i en fest for hele gymnasiet og endelig har vi fast en introtur, hvor klasselærerne deltager.


I løbet af de første måneder afholder gymnasievejlederne indslusningssamtaler med alle de nye elever for at sikre, at alle er kommet godt i gang.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.