bagkost-logo-2024

Antimobbestrategi

antimobningspolitik


På Bagsværd Kostskole og Gymnasium arbejder vi målrettet på at skabe en høj elevtrivsel, hvor hver enkelt elev trives i et trygt og anerkendende læringsmiljø.

Vores klassestørrelser er væsentlig mindre end offentlige gymnasiers så vores lærere kan hurtigere støtte op om elever der mistrives som følge af f.eks. mobning.

Vi har 3 studievejledere der holder samtaler med hver enkelt elev og generelt har vores studievejledere en meget tæt kontakt til gymnasieelever på skolen.

Hvis der opstår problemer arrangeres aktiviteter som f.eks. teambuilding og konflikthåndteringskurser for grupper af elever eller klasser.

 

Fællesskabsopbyggende arrangementer

Hvert år en række arrangementer for elever og lærere som fremme kendskabet til hinanden. Skolen arrangerer 2 fællesdage med sportslige og rekreative elementer hvor eleverne har aktiviteter på tværs af klasser.

Undervejs i 1.g fokuseres på at alle kommer til at kende hinanden rigtig godt da arrangerer fællesmiddage, introtur, danseprojekter og fællesfaglige forløb.


Onkel/tanter for nye elever

Vores nye 1.g elever skal i den første uge af deres gymnasieuddannelse gennemgå et intro-arrangement hvor hver klasse hjælpes og støttes igennem programmet af såkaldte onkler og tanter. Dette er 2. g elever som melder sig til at give alle 1.g elever en rigtig god start. Denne ordning har fungeret i mange år nu og vores 1.g elever får hurtigt kontakt til de ældre elever på denne måde.

 

Makkerparordninger

Alle 1.g elever bliver fra starten af skoleåret placeret i makkerskaber som giver en god mulighed for hurtigt at opbygge sig et godt netværk i klassen. Makkerparrene kører i 3ugers perioder hvorefter klasselærer skifter makkerordningerne.

 

Mentorordninger

Nye elever der kommer til os fra andre skoler får tilknyttet en mentorelev som kender skolen godt og som kan hjælpe den nye elev med stort og småt.

Se også vores Studie- og ordensregler