SAMFUNDSFAG A, ENGELSK A (+ 225-275 timer valgfag)

Denne studieretning er for dig der vil:

• Finde den røde tråd i en global verden
• Forstå dig selv og andre
• Undersøge hvordan mennesket er formet af fortiden
• Diskutere kultur og samfund
• Formidle din viden
• Påvirke den verden du lever i

Se mere om studieretningens opbygning her med fysik B og retorik C eller med biologi B og fysik C. 

Mulige forløb og ekskursioner i studieretningen:

Social arv

- et tværfagligt forløb mellem dansk, samfundsfag og engelsk

Hvad er det gode liv? Hvordan får man adgang til det gode liv? Alle er formet af den baggrund, de kommer fra. Hvad stiller man op, hvis man vokser op i et belastet miljø – er man fanget? Eller er det muligt at bryde fri?

Samfundsfag kan undersøge omfanget af socialt belastede mennesker, diskutere lighed og ulighed i samfundet, samt hvordan forskellige ideologier ser på dette. Vi vil desuden belyse hvilke politiske løsninger, der tilbydes, og deres effekt.

I dansk kan vi vælge at se på, hvordan fx Henrik Ibsen i sidste halvdel af 1900tallet forholdt sig til spørgsmålet om arv og miljø, og vi kan undersøge, hvordan senere forfattere bruger og beskriver begreberne. Hvordan hænger denne brug sammen med samfundsudviklingen?

I engelsk ser vi på, hvordan den sociale arv kommer forskelligt til udtryk i de engelsktalende lande fx blandt sorte og andre mindretalsgrupper i USA.

Krig og medier

- et tværfagligt forløb mellem samfundsfag, engelsk, dansk, samfundsfag og historie

Krig har medvirket til at flytte landegrænser, ændre politiske styreformer og sikre ressourcer, og har altid haft vidtrækkende konsekvenser både menneskeligt, økonomisk, kulturelt og politisk. Samtidig har medierne fået en mere betydningsfuld rolle i formidlingen af krigens årsager og motiver gennem propaganda, censur og valg af historier.

Et forløb inden for dette område kunne fokusere på mediedækningen af krigen mod terror. Her vil man beskæftige sig med den internationale magtbalance, bekæmpelse af terrorisme og de demokratiske konsekvenser, denne krig medfører. Derudover vil det være relevant at lave medieanalyse af danske/engelsksprogede artikler og visuelle nyhedsindslag med udgangspunkt i teorier om mediepåvirkning. Et centralt spørgsmål er derfor hvordan forskellige typer medier dækker krigen. Er der forskel på hvordan CNN dækker krigen i Afghanistan i forhold til BBC? Og hvilke historier vælger BT at fokusere på i forhold til Politiken?