VELKOMMEN TIL BK GYMNASIUM
Tænker du på, hvilket gymnasium jeg mon skal vælge? På BK Gymnasium tilbyder vi alle et højt fagligt niveau, og vores elever trives godt.
Her får du:
- Fokus på udvikling af alle dine kompetencer
- Mange små hold og klasser med plads til den enkelte elev
- Mange talenttilbud; science, sprog, skrivning mv.
- Internationalt fokus i undervisningen og rejseaktiviteter
- Masser af sociale aktiviteter og traditioner
- Hjælp og vejledning i lektiecaféen og hos matematik- og læsevejleder
- Indflydelse på undervisning og hverdag
Vidste du, at:
- Vi indkalder til indslusningssamtaler med gymnasievejleder for at sikre dig de mest optimale rammer under dit uddannelsesforløb.
- Du kan prøve kræfter som journalist på skolebladet "BK BEATS", der udgives af gymnasiets elever eller deltage i en af vores mange elevforeninger
- Hvis du kan et fremmedsprog som tysk, fransk eller spansk, når du kommer til os, kan vi tilbyde dig at gå til eksamen i faget og få et særbevis udover dit almindelige eksamensbevis.
- Bagsværd Kostskole og Gymnasium var den første skole i Danmark, der i 1969 fik et elevråd. BK Gymnasium støtter aktivt op om at sikre vores elevers ret til medansvar og medbestemmelse.
Så spørger du os: hvilket gymnasium skal jeg vælge?, er svaret nemt - BK Gymnasium naturligvis!
Hvad siger eleverne:
”Jeg kan ærligt sige, at jeg elsker at gå på BK! Valget om, hvilket gymnasium jeg skulle gå på, blev til et skud i tågen for mig, men jeg har aldrig fortrudt mit valg. Som 1.g'er følte jeg mig meget velkommen, og det skyldtes alle de andre elever. Fordi vi er så få elever, så er det nødvendigt at snakke med hinanden på kryds af klassetrinene, og på den måde bliver det sjovere og lettere at komme i skole. Skolen gør mange ting for at ryste os alle sammen. Især skituren er jeg stor fan af, da det er en god mulighed for at være sammen med de andre fra skolen på en anderledes måde end normalt. BK-ånden er meget stærk - godt nok er vi få, men vi står stærkt sammen!”
Emilia 2.B
"På BK har jeg mulighed for at sætte mit eget præg på min gymnasietid – i rammer af fede traditioner. Lige fra oprettelsen af valgfag trods små hold, til når jeg og de andre 3.g’ere om kort tid hver gør vores personlige entré til gallafesten med vores partnere, bliver jeg som enkelt elev tilgodeset af en skole, hvor man vil mig det bedste, og vil gå overraskende langt for det. BK er for mig tæt socialt sammenhold, der giver tryghed og overskud til høj faglig kvalitet. Kunne jeg vælge igen, ville det stadig blive BK. 100 p!"
Rasmus 3.F
"Da jeg startede på BK direkte fra 9. klasse, var det lidt skræmmende. Det tør jeg godt indrømme. At omgås så mange mennesker, som ikke helt var blevet til venner endnu. Men nu er jeg i mit sidste halve år af min gymnasietid, og jeg har oplevet så meget mere, end jeg havde troet, jeg ville. BK vil altid være noget særligt for mig, selv efter jeg har modtaget studenterhuen. Lærerne og eleverne gjorde disse år uforglemmelige, og det er jeg evigt taknemmelig for."
Jamie 3.F
Vi glæder os til at møde dig!