KVALITET PÅ BK
På BK arbejder vi målrettet med kvaliteten af vores gymnasietilbud gennem en veludviklet evalueringspraksis. Praksis er opsummeret i skolens selvevalueringsplan som revideres årligt på baggrund af den af bestyrelsen besluttede opfølgningsplan. Læs tidligere års opfølgningsplaner her.
Selvevalueringsplanen omfatter indsamling af statistik og nøgletal og BK´s tre niveauer for evaluering:
EVALUERINGSNIVEAUER
1. SKOLEEVALUERING
Skolen foretager løbende evalueringer af skolearrangementer, undervisningsstruktur, indsatsområder, efteruddannelse og trivsel blandt eleverne. Læs mere om evaluering på skoleplan nedenfor.
2. UNDERVISNINGSEVALUERING
Lærerne foretager løbende evaluering af undervisningen, både den enkeltfaglige og den tværfaglige undervisning – enten mundtlig eller skriftlig. Typisk sker dette ved afslutning af et forløb, op til lærernes medarbejderudviklingssamtaler og i slutningen af et undervisningsår.
Læs mere om vores undervisningsevaluering på BK her
3. ELEVEVALUERING
Elevernes faglige progression bliver løbende evalueret og støttet på to måder:
Summativ evaluering
Der gives standpunktskarakter to gange i løbet af året (typisk i november og marts), dertil kommer årskarakter ved årets afslutning.
Formativ evaluering
Skolen er i gang med at øge fokus på den løbende formative evaluering, således at eleven undervejs får hjælp til at forbedre sit standpunkt.